Din hjælp er nødvendig

Køng Sognearkiv tager gerne imod, hvad du ligger inde med af papirer, fotografier, lydbånd, smalfilm o.l. Arkivets samling skal hele tiden udvides og forbedres, så billedet af egnen bliver mere nuanceret, og så udviklingen kan følges helt op til i dag.
Husk: I dag er historie i morgen!

Så gå på jagt på loftet, i kælderen og i skufferne. Der er måske gemt historisk interessant materiale, som dit lokalarkiv kan bruge. Når du rydder op i de gamle gemmer, så tænk altid på dit lokalarkiv. Giv arkivet papirer og billeder i stedet for at kassere dem. Hvis du ikke vil af med dine papirer og billeder, kan du udlåne dem til arkivet, så tager vi en kopi af materialet.


Hvad er arkivet interesseret i?

Køng Sognearkiv er interesseret i alle slags materialer: papirer, kort, dagbøger, notater, breve, dokumenter, regnskaber, skøder, fotografier, dias, lydbånd, smalfilm og video. 
Materialet kan komme fra erhvervslivet, foreningslivet eller privatlivet - det kan altsammen
fortælle historier fra lokalsamfundet.

Du kan aflevere materialer til os i arkivets åbningstid: 1. mandag i hver måned kl. 16-18.

Du kan også træffe en særskilt aftale om aflevering ved at ringe til Sanny Hansen: 5576 9356,
eller du kan maile til arkivet:koengsognearkiv@hotmail.com

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 




 

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk